Halm er godt, beton er nemmere

At bygge med halm og andre biogene materialer har gjort AKF’s rygsæk tung af værdifuld læring. Men vejen til at bygge med mere alternative materialer kræver ikke kun vilje og ambitioner, men også modet til at tage større risici som bygherre. Hvis vi for alvor skal skubbe byggebranchen i en grønnere retning, er det også afgørende med politisk opbakning til at overvinde de barrierer, vi møder, når vi udfordrer konventionelle materialevalg og byggemetoder.

Opført som træbyggeri med blandt andet halmelementer, hampefiberisolering og naturlig ventilation med ålegræsfiltre er vores byggeri af 13 rækkehuse i Brøndbyvester indbefattet af en noget utraditionel materialesammensætning. Fra begyndelsen har vi haft en klar vision om at reducere bygningernes CO2-aftryk markant sammenlignet med konventionelt byggeri, ligesom det biogene materialevalg medvirker til et forbedret indeklima med en højere boligkvalitet. Og når rækkehusene står færdige i 2025, tyder meget på, at de kommer til at stå som et fysisk vidnesbyrd om, at vi er lykkedes med vores vision om at bygge mere bæredygtigt – i hvert fald et stykke hen ad vejen.

Plejer er ikke død

Rækkehusene er udviklet i samarbejde med Villumfonden og Realdanias initiativ ’4 til 1 Planet’, der har et mål om at reducere CO2-udledningen fra nybyggeri med 75% sammenlignet med et gennemsnitligt konventionelt byggeri. Konkret betyder det en udledning på kun 2,5 kg CO2e pr. kvadratmeter pr. år. Og selvom vi nok må erkende, at målet i vores rækkehusprojekt ikke nås til fulde, anerkender vores projektudvikler på bæredygtighedsområdet, Anna Mohr, at projektet har bidraget med værdifuld, ny viden, som hele branchen kan drage nytte af. Viden som ikke kun er rundet af det praktiske i selv at omstille sig til nye byggemetoder, men i særdeleshed også de barrierer og benspænd, vi har mødt på vejen.

”Projektet har båret præg af at være en jomfrurejse for både os og mange af vores samarbejdspartnere og rådgivere. Som man siger, er al begyndelse svær, og vi har i vores egen proces måttet lægge ‘plejer’ i graven. Samtidig står det klart, at ‘plejer’ stadig lever i bedste velgående i systemet. Standarder og godkendelsesprocesser er designet til konventionelle byggematerialer som beton og stål og efterlader desværre ikke tilstrækkelig med fleksibilitet til at rumme nye og alternative byggemetoder,” forklarer Anna Mohr.

Et konkret eksempel på den manglende fleksibilitet viste sig allerede i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse til vores §8-tilladelse. Den oprindeligt planlagte terrændæksløsning kunne ikke godkendes af regionen, selvom den var veldokumenteret i sin evne til at sikre mod udfordringer i undergrunden på den tidligere industrigrund. Men fordi systemet ikke er gearet til at håndtere beregninger for andre materialer end beton, blev vi nødt til at anvende en traditionel betonfundering til rækkehusene.

Skævvridning i beregningsmetoderne

En væsentlig læring fra vores arbejde med rækkehusene har været udfordringerne ved beregningsmetoden for bygningers samlede klimapåvirkning – den såkaldte LCA (Life Cycle Assessment). De nuværende beregningsmetoder underminerer nemlig her-og-nu-klimafordelene ved biogene materialer. Hvor blandt andet beton har en høj CO2-udledning i produktionsfasen, har biogene materialer et lavt CO2-aftryk i produktionsfasen og hen over dens levetid, blandt andet fordi de optager og lagrer CO2 fra atmosfæren. Problemet opstår i afskaffelsesfasen, hvor LCA-metoden antager, at biogene materialer efter 50 år automatisk brændes og dermed frigiver al lagret CO2, mens beton antages deponeret. Det betyder, at her-og-nu-klimagevinsten, i at benytte biogene materialer, udlignes, når levetiden ophører efter 50 år. En antagelse der er både ufuldstændig og urealistisk.

For det første: Når bygninger en dag bliver udtjent, er det langt mere sandsynligt, at materialer bliver genanvendt eller genbrugt fremfor afskaffet. Teknologier til materialegenbrug udvikler sig konstant, og cirkulær ressourcehåndtering vinder allerede frem i dag.

For det andet: Er en 50-årig levetid for en moderne bygning overhovedet realistisk? Ligesom mange af vores branchekolleger, forventer vi i AKF, at vores byggerier står i væsentligt længere tid.

Et fokus på her-og-nu-udledninger er afgørende for at kunne træffe de rigtige beslutninger i dag og nå klimamålene for 2030. Samtidig giver det os tid og mulighed for at udvikle endnu bedre metoder til genbrug og ressourcehåndtering i fremtiden. Derfor mener vi, at den nuværende LCA-metode bør vægte materialers her-og-nu-klimafordele i endnu højere grad. De bidrager med en øjeblikkelig CO2-reduktion, som er altafgørende for at skubbe byggebranchen i en grønnere retning – allerede nu.

Grøn omstilling kræver mere end vilje

”I udviklingen af halmrækkehusene har vi måttet erkende nødvendigheden af at træffe valg, der i højere grad styres af vores overordnede vision om et klimabevidst byggeri end af ønsket om at optimere LCA-resultatet. For os handler klimabevidst byggeri nemlig ikke kun om lave CO2-aftryk på papiret, men om at skabe en reel grønnere omstilling af byggeriet,” fastslår Anna Mohr.

Vores erfaringer viser, at en bæredygtig omstilling af byggebranchen kræver betydelige strukturelle ændringer. Der er behov for større fleksibilitet i bygningsreglementet, godkendelsesprocedurer og politisk støtte. Samtidig viser halmrækkehusene, at selv med de rette ambitioner og stor vilje er der barrierer, som kræver tid og erfaring at overvinde.

At bygge med biogene materialer kræver ikke kun en særlig ekspertise, men også økonomisk råderum. Biogene materialer er stadig relativt dyre at bygge med, og uden en stabil efterspørgsel bliver de ikke billigere. Det er en barriere, vi som branche ikke kan overvinde alene. Netop derfor er projekter som halmrækkehusene så vigtige. Vi får aldrig opbygget den nødvendige ekspertise, og vi kommer aldrig til bunds i de praktiske og økonomiske udfordringer, hvis vi ikke tør afprøve nye metoder og materialer. Projekter som vores 13 halmrækkehuse er ikke perfekte, og de løser ikke alle udfordringer – men de skaber vigtig viden, erfaring og ikke mindst mod til at tage de næste skridt mod at kunne skalere løsninger i fremtidige projekter.

Skal vi i branchen fortsat have blod på tanden til at udfordre konventionelle byggemetoder og skubbe på den grønne omstilling, kræver det, at vi ikke mødes af benspænd i forsøget. For så vil det alt andet lige være nemmere at gøre, som vi plejer. Skal vi ikke i stedet skabe de strukturelle rammer, der gør det muligt at tage de nødvendige skridt mod et grønnere byggeri – og én gang for alle lægge ”plejer” i graven?