Kontorlejemål på 292 m² i stueplan med attraktiv beliggenhed tæt på Nørrebro Station og metro. Området er i rivende udvikling og tiltrækker kreative og innovative virksomheder.
Lejemålet er lyst og fleksibelt indrettet med arbejdspladser, mødelokale og køkken med spiseplads. Et hjørne med vinduer hele vejen rundt giver et særligt godt lysindfald.
Den bagerste del er indrettet som et stort åbent rum, velegnet til showroom, med dobbeltdøre direkte til terræn – ideelt til kundebesøg og varelevering.
Lejemålet overtages istandsat med nymalede overflader, behandlede gulve og eksisterende belysning. Der er mulighed for at leje depot i kælderen.