I det nordvestlige hjørne af Kirkebjerg Søpark ligger Fælleden omkranset af et indbydende grønt gårdrum på den ene side og en rolig sidevej med buske og træer på den anden.
Her sørger de gennemtænkte planløsninger for, at du får mest muligt ud af boligens 99 m², så hvad enten du bor med familie og børn, venner eller alene, finder du her rum til at trives. Hjertet i boligen er det store køkkenalrum med plads til socialt samvær med venner og familie, og fra opholdsstuen har du adgang til din egen altan eller terrasse.
Udendørsområde
Med indbydende, tilgængelige, grønne gårdrum med legeområder, boldbaner og hyggelige kroge, bliver det nemt for både børn og voksne at mødes på kryds og tværs med Kirkebjerg Søparks øvrige beboere. Og om aftenen bliver facader og stier oplyst, for at sprede en imødekommende og tryg stemning.
Du bor nær aktivitetshuset Kernen. Et socialt hus, hvor beboere i Kirkebjerg og omegn kan være sammen om fællesskab, afslapning, læring og motion gennem aktiviteter og oplevelser. Kernens vigtigste opgave er at skabe liv, tryghed og gode rammer for hverdagen. Her er der plads til alle, og ikke mindst til både socialt samvær og fordybelse på egen hånd.
Desuden bor du tæt på det ene af Kirkebjerg Søparks to parkeringshuse, så du nemt kan få dagens indkøb og bagage fra bil til bolig. Og har du brug for at oplade din elbil, bliver parkeringshuset udstyret med ladestandere.