På Glentevej 47 finder du et kontormiljø med æstetiske detaljer og behageligt indeklima. Lejemålet er en del af en klynge gennemrenoverede industriejendomme, hvor kreative virksomheder inden for møbeldesign, kunst og reklame holder til.
Lejemålet er indrettet med to større kontorer, et enkeltmandskontor og et mødelokale i stueplan. I centrum ligger et stort opholdsrum med åbent tekøkken og spiseplads – ideelt til både frokost og uformelle møder. En flot indbygget rulleport giver samtidig nem adgang for materialer og varer. Derudover er der toilet, og via en åben trappe til kælderen findes både et rummeligt møderum/showroom samt et stort lager/depot.
Ejendommen ligger i Københavns trendy Nordvestkvarter, tæt på metro, S-tog og motorvejsnettet. Området er præget af kreativt erhvervsliv, grønne åndehuller og lokale caféer – alt sammen i kort afstand fra det centrale København.