Moderne boliger i unikke rammer

BiblioteksbygningenBakkegade 21-233400 Hillerød

I hjertet af Hillerød, på hjørnet af Bakkegade og Vinkelvej, ligger den unikke ejendom, Biblioteksbygningen. Ejendommen rummer 38 lejeboliger på 1-2 værelser fordelt på 23-56 m². Til ejendommen hører desuden et fællesvaskeri og et hyggeligt, grønt gårdrum.

Biblioteksbygningen, der blev opført i 1963 i gule sten med tydelige referencer til nordisk funktionalisme, var oprindelig tiltænkt som hjem for bibliotek i stueetagen med studieboliger på 1. og 2. sal. Efter en længere periode uden et aktivt bibliotek, blev hele ejendommen i 2017 omdannet til boliger, der i dag er tilgængelige for alle.

Nær by og natur 

Med en bolig i Biblioteksbygningen får du adgang til det nemme hverdagsliv. I gåafstand fra din bolig finder du byens gågader og shoppingcenter, der tæller flere end 260 butikker. Her finder du dagligvarebutikker, spisesteder og hyggelige butikker, der rummer alt fra tøj, sko og smykker, til genbrug, interiør og elektronik.

Søger du ro og grønne omgivelser, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i det nærliggende naturområde Skansebakken, ligesom du også har Lille Dyrehave, Store Dyrehave og Gribskov inden for rækkevidde. Eller dyk ned i en verden af historiske og kulturelle oplevelser på Frederiksborg Slot, Det Nationalhistoriske Museum eller det populære kulturhus Støberihallen.

I nærområdet findes uddannelsesinstitutioner og dagtilbud, ligesom der er rig mulighed for at deltage i byens mange fritidstilbud, såsom svømning og alskens boldspil på Hillerøds dertil indrettede haller og baner. Biblioteksbygningen ligger desuden knap to kilometer fra Hillerød Station, hvor du kan tage S-toget til København hvert tiende minut, ligesom du fra ejendommen har nem adgang til motorvejsnettet.

Fakta

Antal boliger: 38Værelser: 1-2Størrelse: 23-56 m2

Faciliteter

DepotrumFællesvaskeriParkeringsmulighederGrønne fællesarealer

Video på vej

Ledige boliger i ejendommen