Attraktiv hjørneejendom i hjertet af Vesterbro

Kooperationens HusReventlowsgade 141650 København V

Ved Københavns Hovedbanegård på hjørnet af Istedgade og Reventlowsgade ligger Kooperationens Hus. En smuk, klassicistisk københavnerejendom udført i rødstrøgne mursten med delvist gulpudsede facader og vindues- døre- og portindfatninger udsmykket med elegante detaljer.

Ejendommen er opført i 1887, men gennemgik i 2018 en større renovering, der bragte facaden tilbage til dens oprindelige udtryk og energirenoverede ejendommens klimaskærm. Også indendørs kan man mærke historiens vingesus med nydeligt indgangsparti med flot bred trappe, der giver ejendommen en herskabelig følelse.

Ejendommen emmer af historie, og har da også huset en lang række kooperative virksomheder og organisationer med tilknytning til Arbejdsbevægelsen. I dag er Kooperationens Hus indrettet med butikker og restauration i stueetagen, samt kontorer og boliger på de øvrige etager, og rummer i dag en blanding af kooperative virksomheder, kreative erhverv og private boliglejere.

Et oplevelsesrigt og trafikalt knudepunkt

Med en central placering på Vesterbro, findes alt hvad hjertet begærer inden for kort gåafstand.

Utallige indkøbsmuligheder tæller både dagligvarebutikker, den lokale grønthandler, slagter og bager, ligesom du er omgivet af fantastiske spisesteder, den hyggelige biograf, Vester Vov Vov, samt butikker, der rummer alt fra mode- og vintagetøj til kunstartikler

I gåafstand fra ejendommen finder du desuden skønne, grønne oaser, som Søerne, Enghaveparken og Skydebanehave, hvor det er muligt at søge ro i det grønne.

I nærområdet findes derudover vuggestuer, børnehaver, skoler og videregående uddannelser. Benytter du dig ikke af områdets mange cykelstier, ligger Københavns Hovedbanegård umiddelbart over for ejendommen, et trafikalt knudepunkt med S-tog, regionaltog, intercitytog og metro, der gør det nemt at komme til og fra ejendommen, samt rundt i København.

Fakta

Ejendommens areal: 3.904 m2Type: Bolig, kontor, restauration og butikAntal boliger: 5Værelser: 4-5Størrelse: 110-150 m2Antal erhvervslejemål: 9

Faciliteter

ParkeringsmulighederUdearealerCykelparkeringDepotrum

Video på vej

Ledige lejemål i ejendommen