Moderne familieboliger ved Trekroner 

Nordens SøparkLysalléen 534-5704000 Roskilde

Nordens Søpark ligger lige ud til Trekroner Sø i Trekroner tæt på Roskilde by. Den moderne ejendom rummer 123 ejer- og lejeboliger med 2-4 værelser fordelt på 86-130 m².

De funktionelle og lyst indrettede boliger har alle adgang til egen privat altan eller terrasse i stueplan, og flere af boligerne har karnap mod øst, hvor formiddagslyset og udsigten udover Trekroner Sø kan nydes.

Udenfor inviterer de grønne fællesarealer til hyggeligt samvær, fordybelse og leg med multiboldbane til både små og store. Desuden er der adgang til fælleshus og -køkken med direkte forbindelse til tagterrasse.

Nordens Søpark strækker sig over seks enkeltstående ejendomme, alle med hver deres unikke kendetegn og indretning. Placeret i en vifteform omkring Trekroner Sø, former ejendommene sig efter den omkringliggende natur, hvorigennem grønne stisystemer og alléer skaber oplevelsesrige ruter på tværs af boligområdet.

Det er Danielsen Architecture og Danielsen Urban Landscape, der med en nordisk funktionalistisk tilgang til arkitekturen, har tegnet både landskab og byggeri. Her har fokus fra begyndelsen været på nordisk kvalitet og design med omtanke for de mennesker og det liv, der skal leves i og omkring ejendommene.

Bo med naturen omkring dig

Tæt på din bolig finder du Trekroner Butikscenter med modebutikker, hyggelige caféer og spisesteder, dagligvarebutikker, apotek, lægeklinik og meget mere. Et væld af cykelvenlige stier, gør det nemt at komme på kryds og tværs af Trekroner på kort tid eller direkte til Roskilde centrum.

​På Trekroner Station standser der mere end 94 tog hver dag med cirka fire tog i timen i retning mod København og Roskilde, og tilsvarende i den modsatte retning mod Holbæk, Kalundborg eller Ringsted. Turen til København tager knap 25 minutter.

Fakta

Antal boliger: 123Værelser: 2-4Størrelse: 86-130 m2

Faciliteter

FælleslokaleParkeringsmulighederGrønne fællesarealer

Video på vej

Ledige boliger i ejendommen