I 2025 har vi leveret et markant økonomisk resultat og samtidig lagt fundamentet for AKF's næste fase

Vi runder 2025 af med et resultat før skat på 515,6 mio. kroner mod 223,3 mio. kroner året før. Omsætningen er steget til 476,3 mio. kroner fra 366,2 mio. kroner i 2024. Resultatet er drevet af stabil ejendomsdrift, positive værdireguleringer og et tilfredsstillende afkast fra vores investeringsaktiviteter, og giver os et stærkt afsæt for vores kommende strategiperiode, hvor vi vil videreudvikle organisationen, forfine vores processer og fortsætte arbejdet med ansvarlig udvikling, bæredygtighed og langsigtet værdiskabelse.

”AKF står et markant andet sted i dag, end vi gjorde for blot få år siden. Vi er vokset – ikke kun i størrelse og kompleksitet, men i vores bevidsthed om, hvem vi er, og hvordan vi vil drive, udvikle og bidrage. I 2024 forudså vi, at lysere tider var på vej, og det har vist sig at holde stik. Vi står på et solidt økonomisk fundament med projekter, der leverer, en organisation, der trives, og et investeringsben, der sikrer stabilitet. Med et årsresultat før skat på 515,6 mio. kr. afslutter vi 2025 med det næstbedste resultat i AKF’s historie. 2025 har samtidig vist, at vi for alvor er trådt i karakter som et større selskab med nye muligheder og et helt andet handlerum. Vi investerer i ejendomme på centrale og strategiske placeringer og skalerer vores erfaringer med grønnere byggeri fra mindre projekter til større udviklinger. Alt sammen båret af det langsigtede perspektiv og de ambitiøse mål, der kendetegner AKF.”

— Ino Dimsits, CEO i AKF

Årsrapporter

I årsrapporten kan du se vores seneste regnskab og læse mere om årets milepæle.

Dyk ned i vores årsrapport for 2025
Årsrapport 2024Årsrapport 2023Årsrapport 2022Årsrapport 2021

Omsætning

476

mio. kroner (2025)

Resultat

515

mio. kroner før skat (2025)

Værdi af portefølje

7,96

mia. kroner (2025)

Balancesum

9,8

mia. kroner (2025)

Hos AKF er der plads til at være. Plads til at være fælles og plads til at være lige præcis den, man er. Vi omfavner fællesskabet og mangfoldigheden, og arbejder hårdt for at sikre, at det skinner igennem i vores måde at være virksomhed, arbejdsplads, samarbejdspartner og udlejer på.

AKF Holding A/S

Bispevej 2
2400 København NV
CVR: 10363977

Følg os

Compare Listings

Title Price Status Type Area Purpose Bedrooms Bathrooms