Som det første professionelle ejendoms- og udviklingsselskab i Danmark opfører AKF to halmbygninger i Kirkebjerg Søpark, Brøndby Kommune. De to halmbygninger er et skridt på vejen mod vores kommende halmrækkehuse, der vil gøre halmbyggeri til et kommercielt produkt i Danmark.

De to halmbygninger kommer til at huse et fællesvaskeri, fælles gæsteværelse, et fælles cykelværksted og et viceværtkontor. Faciliteterne i de to halmbygninger skal supplere de øvrige fællesfaciliteter i områdets aktivitets- og kulturhus Kernen. Halmbygningerne opføres i samarbejde med tømrer- og entreprenørvirksomheden JDH-Byg og materialeleverandøren EcoCocon.

Vi er stolte over, at vi er nået til det udviklingsniveau, hvor halmbyggeriet kan blive en del af vores ejendomsportfølje. Med projekterne håber vi, at vi kan yde vores bidrag til at flytte byggebranchen i en mere bæredygtig retning. Derfor lægger vi vægt på at dele vores erfaringer med alle, så vi sammen kan skubbe bedre og mere miljørigtige løsninger ud over rampen.

Det sker onsdag den 19. april klokken 14.00-16.00 i Kernen, Kirkebjerg Parkvej 15, 2605 Brøndby.

Dagens program

Kl. 14.00: Velkomst og introduktion ved Ino Dimsits, adm. dir. i AKF

Kl. 14.05: Oplæg ved AKF, JDH-Byg og EcoCocon

  • ‘Projektudvikling i halm’ ved projektudviklere Anders Borg og Kirstine Bendtsen fra AKF
  • ‘Halm fra marken til elementer i byggeriet” ved Lars Keller fra EcoCocon
  • ‘Fra halmklodser til helvægge’ ved Jørgen Dalgas Hedeager fra JDH-BYG

Kl. 14.40: Spørgsmål, netværk og fremvisning af råhusene

Kl. 16.00: Tak for i dag

Tilmelding og praktisk

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Du tilmelder dig ved at udfylde formularen nederst på denne side. Tilmeld dig senest den 16. april, så vi kan bestille forplejning.

Der er mulighed for parkering i p-huset ved Kernen, Kirkebjerg Parkvej 15. Der er to timers gratis parkering, men husk at sætte p-skiven. Har du brug for yderligere parkering, henviser vi til informationen på skiltene i parkeringshuset.

Øvrigt

Du har også mulighed for at tage med på en rundvisning i aktivitets- og kulturhuset Kernen ved Andrea Ricketts fra AKF. Rundvisningerne med start kl. 14.45 og 15.10. Vi mødes i foyeren.

Om aftenen er der fællesspisning i Kernen, hvor du er velkommen til at være med. Maden bliver serveret klokken 18.00. Tilmeld dig via AKF Fællesskabs-app her.

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner AKF – i tæt samarbejde med JDH-Byg og EcoCocon

Rådgivningsteam på Kirkebjerg Søpark projektet: JDH-Byg, Walther Rådgivende Ingeniør, Danielsen Architecture, Artelia, Wallnut Design Studio

Video produceret af Billedstøj.