AKF sælger 76 lejligheder i varierende størrelser og med et samlet boligareal på 7.889 kvm. og 88 kvm. erhverv på Lysalléen i Roskilde. AKF har udviklet og opført ejendommene i perioden 2017-2019. Køber er Core Property Management til Core Bolig XI.

”Vi har med dette køb afsluttet erhvervelsen af boligprojekter og ejendomme til Core Bolig XI, som kommer til at rumme ejendomme for knap 3,8 mia. kroner” udtaler adm. direktør Niels Lorentz Nielsen fra Core Property Management og tilføjer ”Lejlighederne i Trekroner passer fint ind i ejendomsfondens strategi med både placering, høj byggekvalitet og en effektiv lejlighedsindretning. AKF har gjort et godt arbejde med dette byggeri”.

”Det er sjældent, vi sælger ejendomme fra vores portefølje, men efter et godt konstruktivt forløb med Core Property Management og deres rådgivere er vi stolte over denne handel. Vi er undervejs i forløbet blevet bekræftet i, at vores ejendomme er meget attraktive, hvilket er en stor anerkendelse af de af vores medarbejdere, der hver især har bidraget fra udvikling og byggeri af ejendommene til den efterfølgende administration og drift ”, udtaler adm. direktør, Ino Dimsits fra AKF.

Winsløw Advokatpartnerselskab og Cushman & Wakefield | RED har i købet bistået Core Property Management.

”Vi er meget tilfredse med processen. Handlen er gennemført meget tilfredsstillende og hurtigt, hvilket skyldes begge parters professionelle og pragmatiske tilgang”, udtaler partner, Bo Stevnss fra RED.

 

EjendomsWatch: AKF sælger 76 boliger til ejendomsfond: “Sjældent vi sælger fra”

Estate Media: Core køber 76 ejerboliger i sjældent AKF-salg

AdvokatWatch: Advokatfirmaet Winsløw har rådgivet ejendomsinvestoren AKF i boligsalg

Byens Ejendom: Core Property Management køber 76 lejligheder i Trekroner