Ejendommen ligger centralt i Nordvest med egen parkeringsplads og gode adgangsforhold. Der er ca. 7 minutters gang til Nørrebro Station med både S-tog og metro, samt nem adgang til bus og større trafikårer. Ejendommen har cykelparkering, aflåst gård med grøn gårdhave og niveaufri adgang via elevator. Fra gården er der direkte adgang til kælder med mulighed for lager og depot.
Lejemålet byder på et lyst og åbent receptionsområde med tilhørende faciliteter som tekøkken, depot og serverrum. Herfra er der adgang til loungeområde, mødelokaler og to større konference-/undervisningsrum, som kan samles til ét lokale til op mod 75 personer. Derudover rummer lejemålet 14 kontorer samt et storrumsmiljø med plads til flere arbejdspladser. Alle rum har godt lysindfald og udsigt til nærområdet. Materialevalget skaber en varm og professionel ramme med egetræsparket i fællesområder og tæppefliser i kontorerne.