Ejendommen er beliggende på grænsen mellem Brøndby og Glostrup, kun 10 minutters gang fra Glostrup Station og den kommende letbanestation Kirkebjerg. Motor- og ringvejsnettet ligger få minutters kørsel væk, og området byder på gode parkeringsmuligheder – både på grunden og i naboejendommens p-hus.
Ejendommen præsenterer sig flot med hvidpudsede facader og sorte tegltage og tilbyder moderne faciliteter som fælles kantine med mødeforplejning samt konferencelokale til ca. 50 personer.
Lejemålet er fleksibelt og kan tilpasses virksomhedens behov. Indretningen omfatter et stort, åbent kontormiljø med plads til ca. 18 arbejdsstationer, flere kontorer og mødelokaler, loungeområde med tekøkken samt stilrene toiletfaciliteter og eget brusebad.
Glasvægge, store vinduespartier og akustikvenlige lofter skaber et lyst og behageligt arbejdsmiljø, mens terrasser mod både øst og vest giver mulighed for pauser i frisk luft. Kombinationen af industrielt præg, moderne komfort og central beliggenhed gør lejemålet ideelt til virksomheder, der ønsker inspirerende rammer med høj funktionalitet.